En gøende hund i haven kan være en stor frustration for ejeren og en irritation for naboerne.

Der kan være flere årsager til, at hunden gør’, og der er også forskel imellem de forskellige racer, hvor meget lyd, de har på. Har man en hunderace, der er genetisk disponeret for at gø, har man en større opgave foran sig, for at stoppe gøen, og desværre kan det være svært at komme i mål. Men meget kan trænes væk, da uhensigtsmæssigt gøen ofte er en tillært adfærd.

De fleste hundeejere er glade for, at hunden giver lyd, hvis det ringer på døren, eller hvis fremmede nærmer sig matriklen. Og ønske scenariet for de fleste vil være, at hunden stopper umiddelbart efter igen. Det kan lade sig gøre med målrettet træning, som skal vedligeholdes hele hundens liv, så det ikke igen tager overhånd.

Klassikeren er den gøende hund i haven. Hunden løber frem og tilbage ved hækken ved den mindste bevægelse på den anden side. Denne type hund lever med et højt stressniveau, og den kan af den årsag være svær at komme i kontakt med. Hunden vil skræmme f.eks. mennesket på den anden side af hækken væk, og det må siges at lykkedes for hunden hver gang. Hunden får derved sit ”kick” eller man kan sige missionen er fuldført. Dette gør, at adfærden for hunden er selvforstærkende. Derfor gør hunden igen og igen, da den opnår noget ved sin adfærd.

Endnu en klassiker i denne sammenhæng, er den råbende hundeejer i havedøren, der beder hunden holde mund. Dette er det værste, ejeren kan gøre. Hunden vil opfatte ejerens råbe, som en deltagelse i ”festlighederne”, og vil synes, at det er fantastisk, at koret er blevet udvidet. Faktisk kan ejers råben intensivere hundens gøen.

Hvis man ønsker, at hunden skal stoppe med at gø i haven, så kræver målrettet træning:

Hvis hunden patruljerer langs hegn/hæk, kan man med fordel afskærme hunden fra dette område, evt. med et mindre hegn. En hund der gør´ i haven, skal aldrig være i haven alene. Den mest effektive træningsmetode er ledsaget adgang til haven, altså ejer følger hunden i haven med snor på. Gerne en lang line, så hunden kan bevæge sig frit (f.eks. en tørresnor) og ejer har fat i den anden ende. En mulighed kan være, at man kan få en hjælper til at gå forbi ved hækken efter aftale, så ejer er parat. Ejer skal have nogle gode godbidder klar til belønning og aflede hunden ved at smide godbidder på jorden foran hunden, så den bliver afledt, når hjælperen går forbi. Men her er ejers timing yderst vigtig, for hunden må ikke nå at starte sin gøen, for så belønner man den for dens gøen, og ikke for at være stille.

Ovenstående metode kan være svær at kontrollere, hvis man bor ved en offentlig vej.
En anden måde at gribe det an‘ på, er at trække hunden nænsomt ind i snoren og sige ”tak” (eller andet selvvalgt signal, som skal indikere, at hunden skal stoppe sin gøen), hvis den starter med at gø, og følge hunden inden for i huset, uden at sige noget til den. Når hunden er faldet til ro, kan man tage den med ud i haven igen, stadig med snor på. Ros hunden med rolig stemme for at forholde sig roligt i haven. Starter den med at gø igen, gentages ovenstående. Derved viser man hunden, at den ikke må være i haven, hvis den gør´, og belønningen bliver at måtte være i haven.

Hvis ejer er målrettet og konsekvent i sin træning, og derved viser hunden, hvad der accepteres, kan man på sigt få hunden til at stoppe sin gøen, hvis der skulle opstå en svipser, ved blot at sige ”tak”. Ja faktisk kan det opleves, at hunden selv går ind i huset efterfølgende. Men dette opnås ikke på få dages træning, og ejer skal være vedholden. Så ikke noget med lige at lukke hunden alene i haven for at morgen-tisse. Får hunden en gang succes med den ”gamle” adfærd, starter træningen forfra.

Ovenstående vil kun give succes, hvis man sørger for, at man har en velluftet- og stimuleret hund. Mange hunde der gør´ meget i haven, er ofte hunde, der keder sig, og derfor selv finder på noget stimulering. Sådan en hund er ikke i trivsel og lever med et højt stressniveau. Med sådanne hunde, skal man lege ”gode” lege med, altså lege, hvor hunden bruger sine sanser, f.eks. søgelege i alle afskygninger med hundens mad. Undgå vilde stresslege som boldkast. Det kræver ikke den store IQ at løbe efter en bold igen og igen, og hunden lærer intet af det. Gem mad (gerne i flere niveauer) eller hundens yndlingslegetøj i haven, så hunden skal finde det. Når hunden bruger sin næse, bliver den stimuleret i hovedet, og derved dejligt træt på en sund måde.

Det kan være en stor opgave at give sig i kast med at få en stille hund i haven, så det kan være en fordel at få hjælp fra en adfærdskyndig rådgiver i startfasen. Men når man kommer i mål med projektet, er det til glæde for ejer, naboer og ikke mindst hunden selv.